“…det at synge [er] nok en af de lettest tilgængelige og bredt appellerende aktive kulturformer, der findes. For alle har en stemme.

- Lea Wierød Borčak, seniorforsket og formidler ved Videnscenter for Sang

I Roskilde Synger arbejder vi hver eneste dag på at fremme sangglæden. Vi vil skabe rammer, der giver alle mulighed for et kreativt møde med sang, så egen stemme udvikles. Sang har også nogle unikke afledte værdier, som vi i Roskilde Synger desuden vil fremme kendskabet til og derigennem bidrage til at styrke sangens position i samfundet. 

Lea Wierød Borčak, seniorforsket og formidler ved Videnscenter for Sang, har skrevet ned, hvad vi fra forskningen blandt andet ved om sangens samfundsmæssige værdier. Her følger noget af den vigtige viden (find hele teksten ved at downloade profilfolderen nederst på siden):

Sang er en direkte vej til følelser og fællesskab

Ser vi på sangens to hovedbestanddele, ord og musik, bliver det klart, at de har meget forskellige virkninger. Groft sagt er ordenes betydning mere præcis end musikkens, mens musikkens følelsesudtryk og fællesskabsdannende virkning kan være stærkere end ordenes. Denne forskel kommer også til udtryk i forskningen i sangens virkning på det mentale helbred. Sangtekster kan hjælpe den enkelte med at finde sig selv og udtrykke traumatiske følelser, og det at lave musik sammen og smelte sammen i klang og rytme kan (gen-)skabe en følelse af forbundethed til andre, som er livsvigtig for os mennesker. I sangen og musikken kan vi udtrykke de følelser, der kan være svære at sætte ord på, på en mere nuanceret måde end sproget tillader.

Sang har en sundhedsfremmende coctaileffekt

Stemmen er indlejret i kroppen, hvilket gør sang til en let tilgængelig udtryksform, og det er samtidig også det, der gør, at sang medfører en masse konkrete, positive indvirkninger på vores sundhed og trivsel. At synge sammen kan have positiv virkning for folk med KOL, demens, Parkinsons sygdom, sklerose, afasi, cerebral parese, psykisk sygdom m.m. Det har også vist sig, at det at bruge sin stemme musikalsk kan være gavnligt i forhold til forskellige kognitive udfordringer. Og endelig kan fællessang styrke det sociale sammenhold.

Sangens virkninger spænder over hele sundhedsspektret – fra fysisk og psykisk til kognitiv og social sundhed. De forskellige områder påvirker også hinanden indbyrdes og kan skabe en positiv spiral. Sang kan fx give det psykiske overskud til at være mere social, og i den sociale sammenhæng begynder man måske at træne en fysisk eller kognitiv skavank – måske endda gennem sang.

Den modsatte bevægelse gør sig også gældende: Hvis man oplever, at man fysisk, kognitivt eller psykisk er i bedring, kan det have en positiv afsmittende virkning på, at man engagerer sig mere i sin omgangskreds. Sang kan starte denne positive spiral i begge ender af spektret. Kort sagt: Sang – særligt det at synge sammen med andre – er den perfekte sundhedsfremmende cocktail.

Sang er demokratidannende

Sang har i årtusinder været metafor for demokratisk deltagelse: Når man synger sammen, træner man sig selv i at blive hørt, samtidig med at man lytter til andre. Samsang er unik som udtryksform ved, at flere kan ytre sig samtidig, uden at der bliver konflikt – uden at man taler i munden på hinanden.

Gennem begrebet »demokratisk flerstemmighed« har musikforskeren John Blacking endda forklaret, hvordan følelsen af samklang, når man synger sammen, kan forplante sig til en oplevelse af gensidig lydhørhed og fælles forståelse, der rækker ud over den musikalske situation og kan stimulere til politisk engagement.

Sang styrker sammenhængskraften

I fællessangsforskningen er en af de oftest fremhævede årsager til sangens fællesskabs-dannende evne, at sang synkroniserer de syngende –såvel fysisk som mentalt. Lige siden den tidligste sociologiske forskning og helt frem til i dag har man ment, at den rytmiske og klanglige sammensmeltning, der sker, når man synger sammen, er et af de stærkeste midler til at skabe og styrke sammenhængskraften i en gruppe. Muligvis skal vi her finde roden til selve sangens oprindelse.

I studier af sammenhængen mellem kultur og sundhed skelnes der mellem »aktiv« og »passiv« eller »modtagende« kulturel deltagelse. Kultur kan enten være noget, man overværer – fx koncert eller teater – eller det kan være noget, man aktivt udøver – fx at danse eller synge. Når man lytter til smukke og elskede sange, kan det reducere stress og endda lindre smerter. Men når man selv synger for at få det bedre, er det straks mindre vigtigt, om det er smukt. Faktisk peger musikpsykologisk forskning på, at det er fuldstændig ligegyldigt for den terapeutiske virkning, om man synger »godt« eller »rigtigt«. Nærmest tværtimod: Jo mindre fokus på at perfektionere lyden af sangen, jo bedre virker sangen på sindet. Hvis vi tør anlægge den vinkel på sang – at det er mindst lige så vigtigt, hvordan det føles, som hvordan det lyder – så er det at synge nok en af de lettest tilgængelige og bredt appellerende aktive kulturformer, der findes. For alle har en stemme.

Skrevet af Lea Wierød Borčak, seniorforsker og formidler ved Videncenter for Sang.

Nationalt arbejder Sangens Hus for at fremme sangen i Danmark. Lea Wierød Borčak har skrevet ovenstående som en del af Sangens Hus’ profilfolder. Download folderen direkte her: